Mountainbikesporene i Silkeborgområdet er i konstant udvikling. Og interessegrupper som Silkeborg Sti- og Sporbyggerlaug arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen for at finde områder, hvor rytterne kan køre. Deres samarbejde sørger for, at sporten kanaliseres sådan, at ryttere kører på sporene og ikke forstyrrer naturen og andre brugergrupper af skovene.

Beskyttede naturtyper som kildevæld, vandløb, moser, sjældne planter; særlige forhold som fortidsminder, rødlistede dyrearter, der kræver ro, og afstande til skel og naboer samt hensyntagen til andre brugere af skoven.

Dette er alle forhold, der skal tages højde for, inden der kan gives tilladelse til at anlægge nye friluftsfaciliteter, herunder mountainbikespor i skovene omkring Silkeborg. Når de formelle myndighedsgodkendelser er på plads, behandler skovfoged Thorbjørn Nørgård og hans kolleger i Naturstyrelsen placeringen af sporet under hensyn til de førnævnte forhold. Det munder ud i et kort med angivelse af de områder og zoner sporbyggerne kan tegne deres ønskede sporforløb i. Efter udveksling af kort og ruteforslag mærkes sporet op i skovbunden med små flag. Derefter foretages de sidste eventuelle justeringer og selve sporbyggeriet går i gang.

”Hos Naturstyrelsen er vores opgave at varetage alle brugergruppers interesser og ikke mindst sørge for, at der ikke bygges på områder, der blandt andet er omfattet af national eller international beskyttelse. Nogen kan måske synes, vi er lang tid om at behandle ansøgningerne, men vi er ikke ene om at afgøre det. Ansøgningen om at bygge spor på nye skovarealer skal blandt andet behandles i henhold til Skovloven og Naturbeskyttelsesloven. Og er skoven derudover internationalt beskyttet ( kaldet EU habitat natur), skal andre myndigheder høres. Når først det er blevet godkendt af dem, kan vi gå videre med ansøgningen. Vi administrerer det og hjælper så vidt muligt til, at alle får opfyldt deres interesser,” fortæller Thorbjørn Nørgård.

Dialog og godt samarbejde er vejen frem

For år tilbage, inden mountainbikekulturen var så struktureret, som den er i dag, var der tendens til, at ryttere kørte rundt i skovbunden og byggede egne spor uden tilladelse. Dette forekom selvom loven siger, at der kun må køres på veje og stier, som kan køres med en almindelig cykel. Og andre brugergrupper begyndte i frustration at blokere de ulovlige spor. Det fik Naturstyrelsen til at invitere aktører inden for mountainbikesporten, Silkeborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, turismeorganisationer, DGI, Friluftsrådet m.m. til et bredt samarbejde om at løse udfordringen på en konstruktiv og bæredygtig måde. Samarbejdet har betydet, at der hos alle er bred enighed om, at vejen frem er en kanalisering af mountainbikesporten ad velanlagte, spændende og holdbare spor:

”Det er utrolig vigtigt for os, at vi kan være i dialog med interessegrupperne og det hjælper rigtig meget. I 95% af tilfældene finder vi sammen en løsning på hurtig vis. Hvis sporbyggerlauget for eksempel siger, at de gerne vil anlægge sporet et bestemt sted og jeg kan se, at det kommer til at ligge ved nogle egetræer, der potentielt kan blive 500 år gamle, så foreslår jeg at flytte sporet fem meter og så løser vi det på den måde,” siger Thorbjørn Nørgård.

I Silkeborg er der bygget officielle mountainbikespor i Nordskoven og så er der netop givet tilladelse til, at der kan bygges på visse områder i Vesterskoven. For alle parters interesse gælder det, at sporene skal sørge for, at sporten kanaliseres og rytterne derfor kun kører på mountainbikespor, der er officielle og holdbare året rundt.